Loveknit Yndlings Jakke
Loveknit Yndlings Jakke
  • Indlæs billede til gallerivisning Loveknit Yndlings Jakke
  • Indlæs billede til gallerivisning Loveknit Yndlings Jakke

Loveknit Yndlings Jakke

Normalpris
35,00 kr
Udsalgspris
35,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 

Yndlings jakken strikkes oppefra og ned og findes i 3 størrelser. Den har et oversize rundt bærestykke, som vil falde flot og naturligt uanset hvilken størrelse du strikker til, og hvilket brystmål. Der kan yderligere vælges at strikkes længere krop og længere ærmer, efter smag og behag.

Str. XS/S/M vil passe brystmål 65-80 cm., str. L/XL vil passe brystmål 80-100, og str.XXL vil passe brystmål 100-120 cm. Jakken er ca. 53 (57) 61 cm. lang i standard størrelsen, men du bestemmer selv hvor lang du ønsker den.

Husk at længere jakke bruger mere garn.

Jakken strikkes på pind 8 mm. Der er usynlige udtagninger hen over bærestykket. Diskrete 3/4 ballonærmer.

Garnforbrug:

Vi har strikket den viste i  gul/pink i 2 tråde. En tråd Lana Grossa mohair Brigitte no. 3 og 1 tråd håndfarvet chunky mohair (løbelængde 200 meter +). 4 (5) 6 nøgler Brigitte no. 3 og ca. 2 (3) 3 fed chunky mohair. 

Ellers: En tråd new sky fra mayflower med en tråd kid silk mohair fra mayflower. 4 (5) 6 nøgler new sky og 3 (4) 5 nøgler kid silk.

Ellers: Brigitte no. 3 med 2 tråde. Brug da i alt 8 (9) 10 nøgler.

Strikkefastheden er 11 masker = 10 cm. på pind 8 mm. i glatstrik. Husk altid at lave en strikkeprøve.

Der skal bruges en rundpind 7 mm. 80 cm. lang til halsens ribkant. Det er lige meget hvor lang den er, da du strikker frem og tilbage, men du skal bruge den til afsluttende ribkant senere. Du skal også bruge to maskeholdere/garnstumper til ærmernes masker. Til ærmernes ribkanter skal du bruge strømpepinde 7 mm. hvis du ikke strikker med Magic Loop. Du skal måske også bruge et par maskemarkører.

Så skal du bruge en rundpind 8 mm. Gerne 80 eller 100 cm. Det gør ikke noget hvis den er længere. Og en kort rundpind 8 mm. (længde 40 cm.) som du kan bruge til ærmerne, medmindre du strikker med Magic Loop teknikken.