
Har du lyst til at komme og strikke med Loveknit nogle timer i hyggelige omgivelser, hvor du kan få hjælp til at komme i gang med et Loveknit strikkeprojekt? Så skynd dig at købe en billet til et af vores strikke arrangementer i Café Kystnær i Hellebæk. Du skal selv medbringe garn og pinde til det du gerne vil strikke. Der kan købes lækker kaffe, the, kage mv. i caféen.
Vi har et udvalg af Loveknits opskrifter med, samt hæfter og er klar til at sætte i gang og hjælpe undervejs. Alle får en goodiebag med hjem.
Bemærk der er begrænset antal pladser til hvert arrangement, for at sikre at vi har tid nok til fordybelse i håndarbejdet.